mandag den 29. oktober 2007

Kursus i Kurvede former

I lørdag var jeg på kursus i en teknik som er udviklet af Vikki Pignatelli. Teknikken gør det muligt forholdsvis let og smertefrit at lave quilts med kurvede former helt uden at sy de buede enkeltdele sammen. Kurset blev professionelt og meget medlevende afholdt af Lone Schaadt, som selv har arbejdet med teknikken i længere tid. Billedet viser nogle af de modeller som Lone havde medbragt til kurset og som var lavet som kursus sy-kit.



For at få en ide om teknikken er her et billeder af mit projekt i forskellige faser.






Og det færdige resultat blev sådan.



Det er en sjov og let måde at lave 'billeder' på og jeg har allerede nogle ideer i hovedet som jeg vil prøve at lave. Især en ide om nogle hjerter - det er jo trods alt snart jul.

lørdag den 20. oktober 2007

Introduktion

Lørdag aften og jeg har endelig fået lavet min helt egen Blog.

Det er min mening at fortælle hvad der sker i min verden og hvad der betyder noget for mig. Min Blog vil derfor også være min egen dagbog.

Det er blevet efterår med alle de dejlige farver, hvilket billeder her også viser.