søndag den 11. november 2007

Ægyptisk møllehjul

I den forgangne uge har jeg 'leget' med 9 graders linealen. Som jeg skrev i sidste uge så går jeg udfra artikelserien i Quiltemagasinet og 2. del var hvordan man kunne bruge stribesæt. Mit udgangspunkt var 5 stoffer syet sammen som vist på billedet.


Stofferne er skåret i bredden 1 - 3.5 inch. Ovenover ligger 'kiler' som jeg har skåret. Ialt skal der til en hel cirkel bruges 40 kiler.

Det færdige resultat blev en lille rund dug på 55 cm i duameter, måske lidt 'julet' og måske ikke. Det kan jeg ikke rigtig blive enig med mig selv om. Ihvertfald er jeg imponeret over hvor let det er at lave og hvor flot resultatet bliver.

Midten er en cirkel som er applikeret på efterfølgende.

Da jeg havde skåret alle 'kilerne' legede jeg lidt med at lægge dem op efter hinanden og det giver også et sjovt resultat, til. f.ex løbere og dækkeservietter. Muligheder kan ses her.


søndag den 4. november 2007

Sommerfuglen

Siden nytår har jeg med stor nysgerrighed fulgt artikelserien i Quiltemagasinet i brugen af 9 graders linealer. Enkelheden i brugen og variationen i udtrykket tiltaler mig meget. Så i fredags skulle det være, startede helt fra 'bunden' med at lave en sommerfugl. Den kom til at se sådan ud.

Jeg har applikeret den på en bund som jeg først diagonalquiltede - noget jeg aldrig har gjort før !

Jeg vil senere idag gå igang med artikel 2 - som omhandler hvordan man kan bruge stribesæt med flere forskellige stoffer.

mandag den 29. oktober 2007

Kursus i Kurvede former

I lørdag var jeg på kursus i en teknik som er udviklet af Vikki Pignatelli. Teknikken gør det muligt forholdsvis let og smertefrit at lave quilts med kurvede former helt uden at sy de buede enkeltdele sammen. Kurset blev professionelt og meget medlevende afholdt af Lone Schaadt, som selv har arbejdet med teknikken i længere tid. Billedet viser nogle af de modeller som Lone havde medbragt til kurset og som var lavet som kursus sy-kit.



For at få en ide om teknikken er her et billeder af mit projekt i forskellige faser.






Og det færdige resultat blev sådan.



Det er en sjov og let måde at lave 'billeder' på og jeg har allerede nogle ideer i hovedet som jeg vil prøve at lave. Især en ide om nogle hjerter - det er jo trods alt snart jul.

lørdag den 20. oktober 2007

Introduktion

Lørdag aften og jeg har endelig fået lavet min helt egen Blog.

Det er min mening at fortælle hvad der sker i min verden og hvad der betyder noget for mig. Min Blog vil derfor også være min egen dagbog.

Det er blevet efterår med alle de dejlige farver, hvilket billeder her også viser.