I lørdag var jeg på kursus i en teknik som er udviklet af Vikki Pignatelli. Teknikken gør det muligt forholdsvis let og smertefrit at lave quilts med kurvede former helt uden at sy de buede enkeltdele sammen. Kurset blev professionelt og meget medlevende afholdt af Lone Schaadt, som selv har arbejdet med teknikken i længere tid. Billedet viser nogle af de modeller som Lone havde medbragt til kurset og som var lavet som kursus sy-kit.
For at få en ide om teknikken er her et billeder af mit projekt i forskellige faser.
Og det færdige resultat blev sådan.
Det er en sjov og let måde at lave 'billeder' på og jeg har allerede nogle ideer i hovedet som jeg vil prøve at lave. Især en ide om nogle hjerter - det er jo trods alt snart jul.